Ved Nørrevangs nordvestlige udkant finder man Dybesø, og en lille halv kilometer nordøst derfor Flyndersø.

Dybesø ligger meget smukt. I dag er der træ bevoksning og krat omkring søen, for hundrede år siden var den næsten udelukkende omgivet af lyng arealer. Kattegat kysten ud for Dybesø er stenet, en kilometer længere vestpå er der den dejligste badestrand. Der er for en halv snes år siden lavet kystforstærkning på grund af faren for, at havet under en storm skulle kunne bryde igennem det smalle landområde, der adskiller søen og havet.

Dybesø er ikke særlig dyb - for det meste omkring to meter, dybeste sted er to en halv meter. 

Kun adskilt af en 70 meter landbræmme ud til Kattegat kysten er Dybesø den ferskvandssø i Danmark, der ligger tættest på havet. Det er også en meget "ung" sø, set i forhold til de fleste andre danske søer. 
Omkring 1000 år tilbage var det en lagune, en strandsø, med forbindelse til Kattegat. Før da var der forbindelse til Isefjorden her, Nørrevang området var en ø. Den sydlige del af dette sund sandede først til, og lukkede forbindelsen til fjorden. Senere lukkede en tange af materialer, bragt hertil af strømmen langs Kattegat kysten, for forbindelsen til havet.

Søen dækker i dag et område på omkring 18 hektarer, 20% mindre end for 150 år siden. Dette skyldes dels udtørring, dels en sænkning af vandstanden, der i dag ligge omkring to meter over daglig vande.

Det dybeste ved Dybesø er nok mysteriet om, hvor søen får sit ferskvand fra. Man ved, at et par dræn fra marker på Nørrevang leder deres vand ud i søen. Men er der også en undersøisk kilde, der forsyner søen med vand? Når søen er islagt, kan der ses våger i isen i søens nordlige del, så noget kunne tyde på det, men det er aldrig blevet konstateret.

Der er anlagt stier rundt om hele søen, og det er en meget smuk tur rundt om den, med vekslende bevoksning og forskellige udsigter.

Derimod skal man være heldig for at kunne få øje på Flyndersø som andet end et område med rør bevoksning. Men den er der - eller kommer i hvert tilfælde igen hvert forår, når sneen smelter, og holder sig alt efter, hvor megen nedbør, der falder. I varme og tørre somre tørrer Flyndersø helt ud. Navnet har søen måske, fordi der har været fladfisk i den engang, eller måske fordi den er selv er flad. Flynder betegnede i gamle dage noget fladt.

På hele området fra Dybesø og ud til Korshage spidsen går der dyr - får og geder - i hele sommerhalvåret. Arealerne lejes ud til sommergræsning. Det samme gælder strandengene fra Korshage og sydpå, her går der også heste og køer. Hele området fra, og rundt om, Dybesø, strandengene med Flyndersø og helt ud til Korshage mod øst, og derfra syd, til ned ved Langesø Mose, er fredet, ligesom Langesø Mose selv.

Der er adgang til Dybesø fra parkeringspladsen ved højskolen.

Luk dette vindue