Under den sidste istid (for omkring 12.000 år siden) transporterede isen materiale med sig fra Norge og Sverige til Danmark. Det drejer sig både om sten og klippestykker, og om finere materiale, grus og sand, dette kaldes moræneaflejring. 

En sådan stor sten, der kom med isen kalder man for en ledeblok. Det er en granitsten, af bånd- eller åregnejs. Stenen er transporteret hertil fra Midtsverige, fra det nordlige Småland.
Midtpunkt stenen er af samme materiale, som kendes fra andre sten i Rørvig området. Kongestenen, den sten, der er sat som minde over det sted, hvor kongevalg for små tusind år siden fandt sted, er af samme type, og kommer samme sted fra. To sten, der står på Nakke halvøen, er også af båndgnejs, og kommer ligeledes fra samme sted i Småland. Kongestenen og de to sten på Nakke halvøen kaldes i øvrigt for "De tre Søstre".

I Stenalderhavets tid (for ca. 7.000 år siden) var en stor del af den nuværende Korshage halvø dækket af hav, og det flade landområde mellem Nykøbing og Rørvig var også dækket af vand. Landbrugsområdet Nørrevang var dengang en moræneø. 
Det, der dengang var havbund, udgør nu områder med hede, overdrev og plantage omkring Nørrevang området. På det flade område mellem Rørvig og Nykøbing er der nu plantage.
Langs Korshage halvøens kyster, mod Kattegat og indsejlingen til Isefjorden, aflejredes, og aflejres stadig, strandvolde. Indenfor disse strandvolde ligger de lavvandede søer Dybesø, Flyndersø og Langesø Mose.

Op igennem forhistorisk tid, og videre ind i middelalder og frem mod vor tid, indtil for omkring 100 år siden, var hele Korshage halvøen kun sparsomt bevokset. Mest lave vegetationer og buske fandt rodfæste i de ret ufrugtbare sandede områder, og på det frugtbare Nørrevang var der blot hegn og afgrøder. Der var derfor ikke ret meget, der stod i vejen for udsynet. De sømærker i området, som i dag ikke kan ses fra vandet, ragede dengang højt op over vegetationen, og var synlige ude fra vandet.

Luk dette vindue