I vikingetiden og tidlig middelalder, for omkring tusind år siden, lå det nuværende Rørvig og Nørrevang lavere end i dag. Området var delvist oversvømmet, og en tange strakte sig ud i Isefjordens munding. Omgivelserne var ret golde, en udmark, og det kaldte man et "ore". Her samlede isen sig ofte om vinteren, og derfor fik stedet navnet Isore, senere Isøre.
Stedet lå også dengang i midten af riget. Danernes mark bestod dengang foruden af det nuværende Danmark også af de svenske områder ud mod Øresund og Kattegat. Det var derfor en praktisk foranstaltning, når der skulle vælges konge, at samles midt i riget. Ifølge traditionen blev Harald Hen i 1074 og Niels i 1104 valgt til konger her.

 Saxo skriver i "Danmarks Riges Krønike": "Da danskerne holdt ting i den havn, der har navn efter sine store ismængder...". Det kan tænkes, at også ledingsflåden har samlet sig her før togter. Al transport fandt den gang sted med skib - det var ikke som i dag, hvor det er vandet, der skiller lande og landsdele, men derimod var det vandet, der bandt land sammen. Rejse over land var besværligt, det var farligt, røvere og fjender lurede i de store skove, der dækkede det meste af landet. Så søværts rejse var både lettere og sikrere.

Et ting skulle derfor finde sted i nærheden af søvejene, og det er sandsynligt, at landets stormænd trak deres skibe op på stranden i den lagune, der nu er blevet til Langesø Mose, men som dengang havde forbindelse ud til indsejlingen til fjorden. Det sted, hvor kongevalget ifølge den lokale tradition fandt sted, er der rejst en sten med inskription. Det er nord for Skansehage.

Luk dette vindue